Bisættelse

At tage afsked med et menneske, man har mistet, er en vigtig del af sorgen. En bisættelse giver de pårørende et rum til at samles, mindes og sige et personligt farvel. Det giver mulighed for, at afskeden foregår med ro, værdighed og respekt for det liv, der er levet.

Vi har mange års erfaring med bisættelser og hjælper jer gerne med alt det praktiske, som kan være svært at overskue midt i al sorgen. Kontakt os her for at få øjeblikkelig hjælp.

Hvordan foregår en bisættelse?

En bisættelse starter i kirken og afsluttes med, at kisten bliver båret ud til rustvognen og kørt til krematoriet, hvorefter den kremeres. Efter kremering kommer asken ned i en urne.

Typisk går der 14 dage efter kremering af kisten til urnen er klar til nedsættelse i jorden. Hvis afdøde ønsker at få spredt sin aske ud over havet, skal dette ønske aflægges inden vedkommende dør.

Hvad koster en bisættelse?

En typisk bisættelse koster omkring godt 20.000 kroner. Bisættelser varierer ligesom begravelser dog meget i pris. Mange af udgifterne ved bisættelse og begravelse er de samme. Derudover vil der ved en bisættelse være udgifter til urne, kremering af kisten samt udgifter i forbindelse med nedsættelse af urnen.

Derudover kommer udgifter til vedligeholdelse af gravsted, gravsten med inskription samt mindesamvær for pårørende. Den endelige pris afhænger også af de specifikke valg, man foretager sig. Valget af kiste og urne samt afstanden, som rustvognen skal køre til krematoriet, har betydning for den samlede pris på bisættelsen.

Ønsker I at høre mere om bisættelse og priserne på vores forskellige ydelser, er I altid velkomne til at kontakte os på telefon: +45 75 62 10 24. I kan også læse mere om, hvad en bisættelse koster her på vores hjemmeside under: Priser.

Spørgsmål og svar om bisættelse

Vi gennemgår de vigtigste spørgsmål og svar om bisættelsen herunder.

Hvad er en bisættelse præcist?

En bisættelse er en afskedsceremoni, hvor afdøde bliver bragt til krematoriet for at blive kremeret. Modsat en traditionel begravelse, hvor kisten sænkes direkte i jorden, afsluttes bisættelsen ved, at kisten transporteres til krematoriet.

Efter kremeringen placeres asken i en urne, som kan nedsættes på en kirkegård eller spredes over havet, hvis afdøde har ønsket dette. Bisættelsen giver de pårørende mulighed for at sige farvel på en værdig og respektfuld måde og skaber samtidig en ramme for at mindes den afdøde.

Hvor lang tid tager en bisættelse?

En bisættelse varer typisk mellem 30 og 45 minutter, afhængigt af ceremonien og de ønsker, der er til forløbet. Bisættelsen starter normalt med en kirkelig handling eller en mindeceremoni, hvor familie og venner kan tage afsked med afdøde.

Efter ceremonien bliver kisten båret ud til rustvognen og kørt til krematoriet. Selve kremeringen sker senere, og når urnen er klar, kan man arrangere en urnenedsættelse på et tidspunkt, der passer familien.

Hvilke blomster passer til bisættelse?

Til en bisættelse vælger mange blomster, der udstråler ro, respekt og værdighed. Hvide liljer og hvide roser er blandt de mest brugte, da de symboliserer fred, renhed og kærlighed. Også germini i lyse nuancer og orkidéer bruges ofte for deres enkle og elegante udtryk, mens krysantemum er et klassisk valg ved afsked.

Farverne holdes typisk i hvid, creme eller blide pasteller, ofte kombineret med grønt, så helhedsindtrykket bliver afdæmpet og harmonisk. Det vil dog altid afhænge af dine og afdødes personlige ønsker.

Støtte gennem hele forløbet

Tiden efter at have mistet en kær er svær. Sorgen fylder alt, og overskuddet er minimalt. Derfor tilbyder vi at klare alt det praktiske i forbindelse med en bisættelse.

Vi hjælper med: Valg og transport af kiste og urne, bestilling af bårebuketter, kistedekoration og kirkepynt, hjælp til at finde gravsted og gravsten, forberedelser med kirken, anmeldelse af dødsfald, og andre opgaver, som I som pårørende måtte have brug for.

Udover de praktiske ting rådgiver og støtter vi jer også undervejs i hele forløbet. Vi sørger for, at de tætteste pårørende bliver hørt og bestræber os på at gøre forberedelserne så overskuelige for jer som muligt.

Vi har kontorer i Horsens, Hedensted, Brædstrup og Juelsminde, og vi er medlem af Danske Bedemænd, ligesom vi er ISO9001 certificeret. Derfor er I som pårørende sikret, at vi som diplomuddannede bedemænd har den fornødne viden og erfaring til at varetage alle arbejdsopgaver i forbindelse med bisættelser, samt at arbejdsopgaverne udføres etisk korrekt. Etikken er altid i højsædet hos os.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål eller ønsker du blot at høre mere om mulighederne, så kontakt os endelig!

Ring til os på +45 75 62 10 24 eller send os en besked …