Da vi oplevde et stigende antal begravelser ikke bare i Brædstrup, men også i omkringliggende byer som Grædstrup, Tønning, Træden, Voerladegaard, Lund, Nim, Østbirk og Skanderborg, var tiden moden til at starte vores Brædstrupkontor op i 2017.
Da vi samtidig er flere medarbejdere med stort lokalkendskab i og omkring Brædstrup, gav det blot endnu mere mening. I mange år har vi således håndteret hele processen omkring bisættelse og begravelse i Brædstrup – og hjælper også gerne jer.
Erfarne Brædstrup-baserede bedemænd
Lone Fenger Esbensen er således født, opvokset og har haft hele sin ungdom i Brædstrup, mens Mikael Søgaard flyttede til Træden lige udenfor Brædstrup med sin familie i 2006. Herudover vil Kirsten Brigsted og Simon Winge Stride også være klar til at hjælpe Jer.
Vi er alle erfarne bedemænd, og vi lægger vægt på at give den bedste service. Det er derfor naturligt for os, at vores forretning er ISO-9001 certificeret, og vi alle, ud over at have taget grunduddannelsen, også er diplomuddannede bedemænd.
Besøg os på Sygehusvej 4
Vores kontor ligger på Sygehusvej 4, men vi tager naturligvis også meget gerne en samtale med jer i jeres hjem, når I har brug for vores hjælp.
Hvis der er behov for det, kan vi også tilbyde jer, at I kan komme og se jeres kære afdøde i vores lokaler i Horsens, hvor vi har eget stillerum og mulighed for at holde en mindre højtidelighed.
Adresse og kontakt
Sygehusvej 4
8740 Brædstrup




