Askespredning – regler, praktik mm.

Når afdøde har ønsket at få spredt sin aske over åbent hav

Den afdødes aske kan blive spredt over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har tilkendegivet et ønske om det. Vi hjælper meget gerne med at arrangere det praktiske omkring sejladsen ifm. selve askespredningen.

borger.dk kan du finde en blanket ”Spredning af aske over åbent hav”, som du kan udfylde og printe ud. Læg den udfyldte og underskrevne blanket sammen med dine øvrige papirer, som de efterladte får brug for.

Det er muligt at tilkendegive sit ønske om askespredning på almindeligt papir. Du skal blot sørge for, at navn, adresse og cpr. nr. er anført på det skriftlige ønske. Husk datering og underskrift.

Regler for askespredning

Askespredningen skal foregå over åbent vand, det vil sige over havet eller over større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø.

Det er de efterladte, som skal sørge for at få asken spredt, og spredningen af asken skal foregå på en måde, der ikke vækker opsigt. Det er ikke tilladt at sænke urnen med aske i havet.

Kravet om, at afdøde selv skriftligt skal have erklæret et ønske om at asken skal spredes over åbent hav, kan fraviges, hvis der ikke er tvivl om, at det var afdødes ønske. Det er begravelsesmyndigheden, der træffer afgørelse om, hvorvidt kravet om skriftlighed kan fraviges.

Hvordan foregår askespredning?

Askespredning foregår som en enkel og stille ceremoni, hvor asken spredes over åbent hav. Efter bisættelsen opbevares asken i en særlig urne, som er egnet til formålet.

Selve spredningen kan ske fra en båd og udføres enten af de pårørende selv eller med hjælp fra en bedemand.

Hvad gør man med urnen efter askespredning?

Efter askespredning bliver urnen typisk ikke bevaret. Asken hældes ud over havet, og urnen afleveres normalt til bedemanden, som sørger for korrekt bortskaffelse.

Hvilke færger tillader askespredning?

Det er som udgangspunkt ikke tilladt at sprede aske fra en færge. I særlige tilfælde kan færgeselskabet dog give lov til det.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål eller ønsker du blot at høre mere om mulighederne, så kontakt os endelig!

Ring til os på +45 75 62 10 24 eller send os en besked …