Du finder os i: Horsens · Brædstrup · Hedensted · Juelsminde

Historik

Erfaring & Traditioner

Hornsleth er kendt for stolte traditioner og erfaring, der gør en forskel. Vores historie går helt tilbage til 1945, hvor snedkermester Eigil Hornsleth startede med at drive bedemandsforretning.

 

I 1980 overtog Karsten Tinggård og Erik Panduro forretningen på Sundvej 35 i Horsens -under navnet Hornsleth´s Eftf.. Begge var fra lokalområdet, og Karsten Tinggård havde i forvejen haft relationer til bedemandsforretningen, da han som ejer af et vognmandsfirma havde kørt rustvognskørsel for Eigil Hornsleth.

 

Eriks mor, Elly Panduro, blev daglig leder på Sundvej og ansigtet udadtil, og samtidig var hun også landets eneste kvindelige bedemand.

 

Den 1. januar 1999 gik Elly Panduro på velfortjent pension, og hendes afløser blev Peter Evertsen, der startede den 1. november 1998.

 

Kun få år efter overtagelsen af Hornsleth´s Eftf. fik Karsten Tinggård og Erik Panduro muligheden for at overtage og videreføre en kendt bedemands-forretning i Hedensted.

 

Carl R. Christensen (Carl Bødker) havde drevet bedemandsforretning i Hedensted i 31 år og ønskede i 1983 at afhænde den, og her så "Horsens-holdet" gode muligheder for med deres erfaringer at skabe synergi, udvide og hjælpe pårørende i Hedensted-området.

 

I forbindelse med overtagelsen blev Thorkild Gade ansat som bedemand med virke i både Hedensted og Horsens.

 

Siden kom Birthe Kloppenborg til den 1. januar 1995.

 

Efter godt 20 års arbejde som bedemand valgte Thorkild Gade at gå på pension den 1. januar 2004. Thorkilds afløser blev Mogens Skafte. Den 1. oktober 2006 afløste Lone Esbensen Birthe Kloppenborg, der valgte at gå på efterløn efter 17 år som bedemand.

 

Med afdelinger i både Horsens og Hedensted dækker vi godt i lokalområdet, men da muligheden bød sig for udvidelse til Juelsminde sprang vi på. Den 1. juni 2009 åbnede vi Begravelsesforretningen for Juelsminde og Omegn, og allerede efter en måned blev bedemand Connie Buhl ansat som daglig kontakt I denne afdeling.

 

Den 1. maj 2013 valgte Peter Evertsen at gå på efterløn efter godt 14 år som bedemand, og han er blevet afløst af Mikael Søgaard.

Bedemænd

Connie Bækgaard Buhl
Eksamineret bedemand og diplomuddannet
Tlf. 61 22 39 57

Mogens Skafte
Eksamineret bedemand og diplomuddannet
Tlf. 51 20 74 39

Lone Esbensen
Eksamineret bedemand og diplomuddannet
Tlf. 61 20 54 00

Mikael Søgaard
Eksamineret bedemand og diplomuddannet
Tlf. 61 46 01 43

rtyrtyrty
Thrane.nu